At gå ind i et rum, uden at vide hvad der skal ske. Det er sårbart og nogle gange ret nervepirrende som underviser/spaceholder og det holder mig vågen. At turde gå ind i et rum med en gruppe uden mål, uden en plan, uden at ville noget bestemt – kun at have et tema at forholde sig til. Det at turde give helt slip på mål, forventninger og overgive sig til den energi deltagerne kommer med og følge det flow der opstår i rummet og samtid holde fokus og give rum for det som dukker op – det er spændende og giver et godt sug i maven 😀
I går havde vi endnu en basis dag i tantramassage, og igen blev det en meget anderledes dag end alle de andre basisdage og på samme tid meget ens på en måde – kroppe og hjerter fandt ro. Jeg sidder her i sofaen, med mine katte ved min side og reflekterer og fordøjer alle de indtryk jeg fik i går. Og mærker FUCK hvor er det godt og spændende at være i gang igen, at blive udfordret, spejlet og få grinet en masse og få grå hår i hoved i forsøget på at få deltagere antal mm til at gå op når folk tilmelder sig i sidste øjeblik 😉
Jeg undres og fornøjes på samme tid over den vej livet har vist mig, jeg får et smil i hjertet og noget i mig griner hjerteligt over de oplevelser jeg får lov at få. Jeg havde aldrig forstillet mig det job jeg har i dag, og tænker at der er nogen i himlen der sidder og klapper sig på lårene og får en godt hjerteligt grin 😉
I næsten 40 år prøvede jeg desperat, at finde en vej, et livsformål. Jeg kæmpede for at finde et ”sted” der ville mig, et ”sted” hvor jeg var rigtig og god nok, jeg prøvede at virke som om jeg havde forstand på en masse. Jeg troede jeg var helt forkert og alt for underlig til denne verden. Efter næsten 40 års kamp, kollapsede jeg i forsøget på at få folk til at kunne lide mig, i forsøget på at passe ind. Noget i mig gik itu, og i lang tid var jeg helt panisk og ville tilbage og være u-itu igen. Men det at gå itu og give op, er det bedste der er sket mig. At give slip på formål, at give slip på at ville være noget, at give slip på at ville udvikle mig til et bedre menneske…
Nu er jeg ”bare” mig og det er så nemt og så befriende, jeg kan hvad jeg kan, jeg er som jeg er, og det sjove er at nu er der faktisk mange der værdsætter det som jeg er og kan. I går legede Jørgen haj i rummet og jeg gav ham næsten en olfert, og vi fik grinet så meget. Og folk elsker det, og hvis de ikke gør, så kommer de bare ikke tilbage igen, og det er helt okay. Der var flere der bidragede med guldkorn i rummet i går, og når det sker, så jubler mit hjerte over det fællesskab vi mennesker kan have og give plads til. At jeg ikke behøver at have styr på alt, at være den kloge, at være noget særligt. Jeg har tillid til at vi alle i fællesskab ved det der skal til for at få energien til at flyde i rummet, og jeg er så glad for de bidrag andre kommer med <3 det giver sådan en afspænding i mit system, at have tillid til at alt der er brug for i rummet er tilstede, og hvis det ikke er i mig, så er det i en hjælper eller i en deltager <3
Så et kæmpe tak til dem der kommer og deler aftener og dage med os <3 Jeg elsker at gå ind i rummet med jer og træne at give slip og følge flowet derhen hvor det gerne vil hen <3
Jeg behøver ikke vide alt som underviser, jeg behøver ikke være den der ved det hele, jeg behøver ikke fremstå som klog og den der fanger det hele, . Jeg er hverken klog, smart eller fancy. Men jeg er lattermild og nysgerrig og vildt modig, og nogle gange helt på glatis og meget sårbar.
Be First to Comment