Om os

Heartful awareness er skabt af Susanne Katarina og Jørgen og er et samlingssted for de ting vi hver især laver og de ting vi laver i fællesskab.

Jørgen

Billede af Jørgen

Hej jeg hedder Jørgen, jeg er født i 1978, og bor sammen med mine 3 dejlige katte (2 små og 1 stor/menneske). Jeg har interesseret mig for det alternative i over 20 år, og for tantra siden 2008 år. For mig er det blevet en måde at se og møde verden på, som giver rigtig meget mening for mig.

Det er nysgerrigheden der har drevet værket, og som har gjort at vi lige så stille har tilegnet os nogle færdigheder og teknikker. Det er de teknikker der virker for mig, som jeg bruger i min daglige praksis derhjemme og når jeg f.eks. underviser i mindfulness på arbejde.

Noget der har optaget os begge meget de seneste år er familieopstilling. Denne intuitive og legende måde at behandle alle de svære emner i ens liv, barndom og slægt, har været utrolig healende for os. Vi kan kun anbefale at prøve det selv. Se mere om familieopstilling på Doris hjemmeside familieopstiller.dk.

For tiden er jeg meget optaget af Stig Severinsens Breathology, og de positive effekter, der kommer af at holde vejret så længe som muligt.

Vi har også lige været på shamanistisk healings kursus for anden gang med Timothy Dunphy, og jeg glæder mig til at inkorporere det shamanistiske i den måde jeg healer på. Jeg elsker at arbejde intuitivt og det gør det mere spændende og levende at heale.

www.healing-aarhus.dk

Susanne Katarina

Hejsa jeg hedder Susanne Katarina og jeg blev født i 1970 nær København. Mit liv har altid været spændende og noget anderledes. Det har været fyldt med sjæl og spændende møder. Jeg har også haft min del af udfordringer og de har fået mig til at søge dybere ind i det indre i menneskers natur og dybere end det som kan ses i overfladen, og det har gjort mig til den jeg er i dag.

Jeg bor nu i Aarhus sammen med min mand Jørgen i et kærligt og dybt tantrisk forhold. Vi bor sammen med to dejlige Maine Coon katte som hedder O’Malley og Nike. De er de 3 bedste roommates  jeg kunne ønske mig, heldige mig.

Siden jeg var 10-12 år gammel, har jeg af mig selv mediteret og søgt efter noget der er dybere og mere livgivende end det som skolen gav mig adgang til. Denne søgen indad har bragt mig vidt omkring i livet. Jeg har været heldig, har haft et spændende liv og har oplevet mange dybe og udviklende møder både med mig selv og andre. I starten af 90´erne deltog jeg på Vestbirk højskole i et 8 mdrs forløb hvor vi bla. lærte om medianer, akupressur, Nordlys massage, meditation fra Vækstcentret, urter, kinesiologi og meget andet. Det blev starts skuddet for en livslang rejse ind i healing, meditation, massage, tantra og mange andre spændende ting.

Jeg har været aktiv i livets skole og har derudover taget læreruddannelsen og har arbejdet som steinerlærer. Jeg har altid  fulgt mit hjerte og min sjæl gennem livet. Et af de mest inspirerende mennesker jeg har mødt på min vej er Marshall Rosenberg og hans Non-violent communikation. I mange år studerede jeg hos ham, og blev inspireret af hans kærlige og medfølende tilgang til mennesker. Jeg delte det han inspirerede mig med, med andre gennem mange år. Jeg har også mødt munke, shamaner, sigøjnere, tantrikkere, bodyworkere, buddhister af flere slags, jeg har sunget, grædt, leet, danset og skreget min glæde og smerte ud.

Det er ud fra denne livets skole jeg nu laver tantra events med fokus i dybe hjerte møder. Du er meget velkommen.

Kærligst Susanne Katarina

Se mit cv her