The healing touch tantramassage weekend kursus

Se nye datoer i kalenderen: https://heartfulawareness.dk/kalender/

Har du lyst til at fordybe dig i kroppen og dens energier?
Lære mere om den tantriske energi i kroppen?
Blive udfordret og lære nyt?
Lære dig selv bedre at kende?
Fordybe dig i at mærke når kroppen siger JA og når den siger NEJ?
Arbejde med at mærke og sætte grænser?
Arbejde med at åbne sig op i tillid?
Dykke dybere ned i den tantriske energi?
Løsne blokeringer i den seksuelle energi?
Få et naturligt afslappet forhold til hele kroppen, dit eget køn og det modsatte køn?
Lære at blive i dig selv, når du røre et andet menneske?
Få naturlighed og lethed ind i dine møder med andre mennesker?
Grine og græde og åbne dit hjerte og din krop dybere?

Så er denne weekend måske noget for dig.


I 2,5 dage sætter vi tempoet ned, vi trækker vejret dybt og forbinder os med vores hjerter og vores kroppe. Vi vil i denne weekend fordybe os i tantramassagens univers og muligheder.

Denne 2,5 dages workshop er en tantra healings workshop, hvor vi vil arbejde med tantramassage, yoga, meditation, bevidst meditativ berøring og seksuel healing. Bevidst meditativ berøring er en blid berøring der inviterer kroppen ind i et rum hvor den kan åbne sig op og derved heale sig selv.

Lidt om Tantramassage og det naturlige liv den åbner op for.

I vores verden har rigtig mange et svært eller anstrengt forhold til deres krop og deres seksualitet, og her kan tantra massagen være en stor gave.

Når vi holder kurser i tantra massage, inviterer vi kroppen ind i et rum hvor den kan møde sig selv og andre uden mål og uden krav. Vi sætter tempoet ned, skaber et rum af kærlighed og respekt, hvor de fleste oplever, at de kommer hjem i dem selv. For nogle kan det være det første rigtige møde de har haft med dem selv, og det er smukt at opleve og være vidne til.

Når vi mødes i tantra massagen, bruger vi vores hænder og kroppe til at give den anden et rum, hvor de kan møde dem selv i kærlighed. Vi giver slip på, at der skal ske noget bestemt, og giver kroppen et rum hvor den kan ånde igen. Når kroppen bliver mødt på denne måde, så opstår der ofte healing, gamle ting der er gemt i kroppen kommer op og giver slip. Når kroppen begynder at slappe af, så kommer vi også i kontakt med det naturlige flow der er i kroppen, og derigennem også med vores sunde seksualitet og alle dens gaver

Vores tantramassage form hedder The healing touch tantramassage og har fokus på den healing der kan opstå. Vi oplever at hvis sindet og kroppen bringes i ro og i balance, så opstår healing af sig selv. Vi ser igen og igen, at når en krop finder ind i sin egen ro og kerne, så åbner livsenergien og den seksuelle energi sig af sig selv, og får et naturligt flow igennem kroppen. Det som har været blokeret begynder at flyde frit.

Det er en massageform du kan bruge privat sammen med din partner/partnere derhjemme. Hvis du i forvejen arbejder professionelt med tantramassage, kan du få ny inspiration til dine massager.

Vi vil bla. arbejder med:
– nærvær og respekt
– bevist berøring og tantamassage.
– at mærke ind i en krop.
– at give og modtage
– at øge bevidsthed hvor din berøring kommer fra.
– hvordan du berøre at andet menneske.
– at øge dine sanser.
– at være i et rum uden mål og projekter.
– Meditation, yoga og meditativt nærvær.
– Healing og blidhed.
– Tillid og grænser.
– mærke Ja´er og Nej´er i kroppen
– Sårbarhed og mod.
– Kunsten at holde et rum hvor en anden kan åbne sig i tryghed og tillid.
– Tantrisk energi.
– At åbne sit hjerte til sig selv i kærlighed.
– At overgive sig og blive holdt.
– At holde et andet menneskes hjerte og krop i sine hænder.

Vi kommer omkring følgende temaer i tantramassagen i denne weekend:
Basis tantramassage
Bryst healing/massage
Lingam healing/massage
Yoni healing/massage
Prostata healing/massage

Nøgenhed er en naturlig del af kurset, og der arbejdes på gulvet på madrasser og med olie. Hele kroppen vil blive berørt og alle øvelser er frivillige. Du kan vælge at beholde noget af tøjet på, hvis det føles rigtigt for dig. Massage af de intime dele af kroppen vil være en del af kurset. Der vil ikke blive masseret med kønsorganerne, og der vil ikke være direkte seksuelle øvelser eller samvær på kurset.

Der vil være duftfri kokos eller solsikke olie til rådighed, hvis du ønsker anden olie skal du selv medbringe det, medbring kun olier uden duft.

Kom uden STÆRKE DUFTE, gerne helt uden påførte dufte, da der kan komme flere med duftallergi, og det kunne være dejligt at de også kunne få en skøn weekend.

Hver gruppe skal selv medbringe, stort lagen, store håndklæder tæppe, pude mm. Vanddunk, madpakke og evt. papir/pen til noter. Påklædning er sarong eller morgenkåbe og sokker til pauserne så der ikke kommer olie på gulvet.

Lidt erfaring med berøring eller tantramassage er en fordel, men ikke en forudsætning for at deltage denne weeken. Hvis du/I er helt nye kan vi anbefale at deltage i en basis tantramassage aften/dag eller i et af vores hjertemøder først.

Praktisk info:
Man tilmelder sig kurset med en partner man har fundet på forhånd, det kan være en fast partner eller en man ønsker at dele weekenden med. Der skiftes ikke partner i løbet af weekenden.

Hvis du ikke har en partner på forhånd og gerne vil med, så skriv til Susanne Katarina og der er måske andre der også søger. Susanne Katarina har også oprettet en hemmelig gruppe på fb, hvor du kan søge efter en. Sidste kursus fandt flere en partner gennem denne gruppe.

Susanne Katarina vil være underviser og Jørgen vil være medunderviser i denne weekend, se mere om dem længere nede. Der vil ud over dem være hjælpere i rummet, antal afhænger af hvor mange par der er tilmeldt.

Tid:
Fredag d. 18.30 – 21.30
Lørdag d. 10.00- ca.18.00
Søndag d.10.00- ca.16.30-17.00

Sted: NU´et, Bakketoften 24A, 8541 Skødstrup

Pris:
2550 kr. pr. person (2400 kr dagpenge/pension, 2200 kr. SU/kontanthjælp)
Depositum 700 kr. sikre en en plads og tilbagebetales ikke ved framelding.

Prisen er incl te og frugt/snacks. Du skal medbringe en madpakke til frokost.

Der er mulighed for primitiv overnatning i rummet for 100 kr. pr. person pr. nat.

Man tilmelder sig som par, ved at skrive en pm på fb eller en mail til Susanne Katarina på tantricmeetings@gmail.com, og dernæst betale depositum og evt. hele workshoppen enten via mobilPay på 2621 1379 eller på konto: 9860 0000525448. Kurset kan betales over flere gange, skriv for aftale, 50 % af kurset skal være betalt 60 dage før og hele kurset skal være betalt senest 30 dage før workshop start, hvis andet ikke er aftalt.

I ugerne op til kurset oprettes der en fællesinfotråd på messenger for hele holdet. Denne tråd bruges til fællesinfo op til kurset og efter kurset. Hvis du ikke ønsker at være en del af denne tråd så skriv det til Susanne Katarina, og hvis du ikke er på messenger, så får du et infobrev tilsendt i ugerne op til kurset.

Framelding inden 60 dag før, så får du pengene tilbage – minus depositummet på 700 kr. Mellem 60-30 dage før, får du 50 % tilbage. Senere end 30 dage før ingen tilbage betaling, men du er velkommen til at kontakte os og se om der er folk på ventelisten der vil købe din billet, eller I er velkommen til at finde et andet par til jeres billetter.

Hvis du har spørgsmål til weekenden så skriv en PM eller mail til mig eller ringe på 2621 1379. Brug helst ikke beskeder på sms, da mit tastatur på tlf ikke er nemt at bruge og det derfor kan være svært at svare ordentligt.

Vi glæder os meget til at dele disse dage med jer. Kærligst Jørgen og Susanne Katarina