På den anden side af begæret

Har lige haft et powerfuldt møde med min mand, et møde på den anden side af det fysiske begær, et møde i energien på flere planer. Oplevede at danse med min sjæl og bevidsthed i kontakt med jordens magma, med havfruens energi og dragernes dans. Et møde hvor vores begges energier dansede med hinanden. Vi blev til 2 halvdele af en hel. En genkendelse af vores sjæles udgangspunkt.

 

Det var magisk, det var rørende og det var livgivende. Min krop summer, mine energicentre vibrerer og det er som om at min sjæl husker. Husker den gamle visdom der er gemt dybt inde i vores celler. En visdom vi først kan få kontakt til, når vi mestrer vores seksuelle energi og formår at gå igennem og bruge begæret som brændstof.

 

Det er en visdom vi længtes efter, en visdom vi ved er der og som vi jagter gennem seksuelle møder. Gennem længslen efter at blive til en hel. Ubevidst ved vi at gennem elskov, gennem mødet med et andet menneskes 6suelle energi, kan vi få en kontakt til universet i os selv.

 

Jeg har været sammen med min mand i snart 16 år, vi har arbejdet dybt med os selv og hinanden. Vi har trænet vores energier, vi har ryddet op i vores bagage og endelig, så er vi begge et sted hvor energierne kan begynde at mødes på et dybere plan, og min sjæl og krop jubler.

 

Jeg har det lidt som om, at jeg er en isklump der tør op, som om at der kommer forår i mit liv, og at jeg endelig kan begynde at leve på et dybere plan. Det er en kunst og en balance at arbejde med de seksuelle energier. En kunst at finde lige netop det punkt, hvor porten til noget højere åbnes. Lige det punkt hvor der er nok energi tilstede og det punkt hvor det ikke kammer over i en fysisk jagt på nydelse og udløsning af energi. Når det punkt findes, så kan hele universet åbnes gennem vores kroppe og det er så meget større end noget andet jeg har oplevet på jorden i dette liv.

 

Tantrisk træning kan noget <3

 

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *