Hjertemøder, middage, meditationer foregår alle fuldt påklædte. Tantramassage events foregår det meste af tiden nøgne eller delvist nøgne. Det er frivilligt hvor meget tøj du har på til vores tantramassage events. Der foregår ikke direkte seksuelle handlinger på vores workshops.
Hvis du har en diagnose, eller andet der kan påvirke din deltagelse i eventet, så vil vi gerne vide det på forhånd. Det kan også være, at du er særlig sårbar på dagen, noget lige er sket i dit liv eller at du har brug for hjælp til at håndtere et bestemt tema, hvis det er tilfældet vil vi også gerne vide det.
Alle øvelser til alle events er et tilbud til deltagerne, og det er altid okay ikke at deltage.
Etiske retningslinier for Heartful awarenes:
Der er indbyrdes tavshedspligt til alle events – dvs. alt der sker i rummet – bliver i rummet. Du må altid fortælle om dine egne oplevelser til andre, men ikke om andres oplevelser.
Et nej er et nej og bliver respekteret. Vi går meget op i at grænser sættes og bliver respekteret. Og en del af undervisningen er at lære mærke både når kroppen siger Ja og når den siger Nej. Det er op til deltagerne at sætte sine grænser, hvis de ikke bliver sat, har vi ingen mulighed for at respektere dem.
Folk der kommer og er påvirket af alkohol og stoffer kan ikke deltage i vores events.