At turde mødes

At turde mødes med det som er og det som opstår

Jeg er i gang med, at forberede mig på at gå ind i et 2-årigt møde med en gruppe. Det er spændende og sårbart på samme tid. De fleste tror nok at jeg er i fuld gang med at planlægge øvelser, at planlægge hvad vi skal gøre med hinanden.

Jeg er i gang med et modsatte, jeg er i gang med at forberede mig selv på at give slip på at ville noget, at ville et bestemt sted hen. Jeg forbereder mig på, at turde stå sårbart i livet sammen med en gruppe mennesker. Jeg er i gang med at slippe det jeg vil med gruppen, og forbereder mig på at kunne bevæge mig sammen med dem.

Det er en dyb forberedelse og jeg kan mærke gruppen, deres sårbarhed, deres styrker, deres længsel efter at møde dem selv på et dybere plan.

I går var jeg til akupunktur, og jeg elsker den måde min akupunktør møder mig på. Han går ind i mødet med min krop og energier, uden mål, uden plan og som han siger, så aner han ikke hvad han gør, men han følger de impulser der kommer. Det er modigt, at turde slippe at være god, at være dygtig, at vide hvad man skal.

Han spejler det jeg laver så godt, og det virker så godt på mig at møde ham. Han har en dyb viden om kroppen, om energier om medianer mm. Det er i hans rygsæk, så han kan bruge den viden når den kalder på ham.

Han gør præcist, det som jeg underviser mine elever i. At turde gå ind i et rum med et menneske. Vide at ens rygsæk rummer det som der kan blive brug for i mødet, og også at vide, at nogen gange, så har vi ikke det der skal til, for at healing kan opstå, og at det også er okay.

Når jeg ligger på briksen hos min akupunktør, så mærker jeg mig selv på et dybere plan, end jeg kan med mig selv. Han sagde det så fint i går, han tilbyder et anker og så går han ind i det møde jeg er parat til med mig selv.

En stor del af det 2-årige forløb handler om, at møde en selv og heale det som kommer op i disse selv-møder. For vi kan kun møde andre i det omfang vi kan møde os selv.

For mig er der en stor forskel på healing og behandling. I healingen tilbyder vi en ro og et meditativt rum, som inviterer den vi har på briksen ind i et møde med dem selv. Når og hvis dette møde opstår, så kan healing optræde og opstå. Vi gør intet, vi er der uden mål, uden ambitioner. Vi tør være nøgne og sårbare og vi tør møde os selv <3

Det er det som jeg glæder mig til, at træne med en gruppe ind i væren gennem healing og t-massagen <3 At turde være – at finde hjem og være vejvisere for andre i at de kan finde hjem <3

Jeg er spændt, jeg er nervøs, jeg er ved at give slip på at ville noget, at skulle noget. Jeg åbner mig for rejsen, jeg overgiver mig, jeg bøjer hovedet i ærbødighed over for de livsrejser, jeg bliver en del af <3

Jeg takker mine hjælpere, jeg takker mine læremestre, jeg takker det liv jeg har levet <3

Alt er som det skal være <3

I kærlighed Susanne Katarina