Noget nyt vokser i mig, det har det gjort et stykke tid 

Min drøm om, at nærvær og kærlighed vokser på jorden. Min drøm om at flere mennesker må møde ubetinget kærlighed, som de gør til bla. hjertemøderne.
Der er brug for mange flere end mig der går ud i verden og spreder kærligt nærvær. Flere der tør stå i Nuet og mærke den energi der er og bevæge sig med den. Både som events, men også som en del af det arbejde/virke de har i forvejen.
Et 1,5-årigt forløb vokser i mig, det begynder at tage form, så meget form, at jeg nu vil dele det med jer 

For 2 år siden startede jeg det unikke 2-årige forløb til healer og t-massør, et forløb til dig der enten ønsker en dyb indre healings rejse for dig selv og til dig der ønsker at kunne tilbyde 1 til 1 sessioner.
Nu kommer der et forløb til dig, der ønsker at dele din passion og viden med mere end 1 af gangen.
Et forløb hvor vi vil arbejde med at stå i rummet og at holde rum. Vi vil kikke på og heale de sider der bliver vækket i dig når du er på som spaceholder.
Der vil være en meget lille del der handler om didaktik og undervisningsplanlægning, det kan du så nemt få andre steder, af mennesker der er mere kompetente til det end jeg.
Det jeg er stærk i og brænder for at give videre, er at kunne stå som dig i et rum og guide ud fra et ægte ønske om kontakt. At turde gå ind i Nuet og ikke vide hvor du skal hen på forhånd. At lære dig at forberede dig på at gå ind i det rum. Jeg ønsker også at støtte og guide dig ind i en healing af de sider af dig der kommer i spil når du er på.
Vi vil mødes fysisk(weekender), online(aftener) og mellem vores møder, så bliver I sendt ud i og holde små events sammen og alene.
Det er et forløb/uddannelse der kræver, at du har energi og overskud til at bruge tid og at engagerer dig i det ud over de dage vi mødes. Du skal være modig, og have lyst til at kikke ind i dine skygger og finde lyset bag.
Jeg føler en stille strøm af energi, en kilde der strømmer, når jeg mærker ind i forløbet. Jeg glæder mig til at mediterer og mærke mere ind i energien, så vi forhåbentligt snart kan starte på noget helt nyt 

For hvis vi fortsætter med at gøre som vi altid har gjort, så får vi de samme resultater.
Så vi vil glemme alt om hvordan en spaceholder/facilitator/underviser uddannelse skal være, vi vil ryste posen og gå ind i et forløb sammen, uden at kende vejen på forhånd. Forløbet vil udforme sig ud fra elevernes behov og det som de kommer med. Så to forløb vil aldrig blive de samme.
Dem der skal med på hold 1 Spaceholder vil føle sig kaldet til netop det hold og det som skal deles på de 1,5 år
Det samme gælder for de kommende hold 


Jeg håber det praktiske så som datoer snart viser sig for mig. Min drøm er at kunne starte første hold op efter sommerferien 

Uh livet er spændende, stærkt og blidt på samme tid 

I Kærlighed
Susanne Katarina
Be First to Comment