Det Nej jeg ikke tør sige…

Åh jeg ville være så ked af at såre nogen, hvis jeg siger det Nej der faktisk er i mig….

De færreste tænker på sig selv som nogen, for når du ikke siger dine Nej’er i livet, så er der faktisk en der bliver ramt af det i første omgang, og det er dig selv…. Og på sigt, så rammer det også andre, og ofte på en meget usynlig og ubevidst måde.

Dybt inden i os selv, så mister vi en del af tilliden til os selv, når vi ikke lytter til den indre stemme vi har, og det er ikke godt. Når vi mister tilliden til os selv, så bliver vi anspændte i vores kroppe og i vores sind, vi bliver på vagt i livet og laver et skjold omkring os. Det er ikke altid at vi ser, at det faktisk er os selv, der i første omgang gør os selv ondt. Denne proces kan skabe en projektion ud i verden, at andre ikke vil en det godt, at de har grænseoverskridende adfærd mm. Vi finder undskyldninger for ikke at sige vores Nej’er højt, og giver os selv tilladelse til at være uvenlig overfor den person der uden deres viden har overskredet ens Nej’er. En helt anden historie er de Nej’er vi siger højt og som ikke bliver respekteret, det jeg skriver om her er de Nej’er der ikke siges højt.

Det kan skabe en ubevidst krig inden i os, og det ender ofte med en dyb offer mentalitet. På sigt kan det skabe en ubevidst voldelig adfærd over for andre, det vi kalder en passiv aggressiv adfærd. Ofte så gemmer der sig et menneske bag denne adfærd, der tænker at de er de gode, at de fordi de ”lader andre trampe på sig” gør noget godt i verden… Men fakta er, at de ikke gør noget godt for verden ved ikke at sige Nej, de gør faktisk noget rigtig skidt for både dem selv og andre omkring dem. Tilliden de har til sig selv forsvinder, og når andre finder ud af at de ikke har sagt sine Nej’er så forsvinder tilliden fra andre ofte også.

Det er en adfærd der er rigtig svær at ændre for de fleste, for dybt inde i os ligger der en angst for at blive udstødt. Men vi ser ikke, at vi faktisk med vores adfærd udstøder os selv fra os selv, og på sigt også fra andre.

Jeg har personligt danset denne dans så mange gange i mit liv, og arbejder stadig på at blive mere bevidst om mine Nej’er og Ja’er. Der er så mange Nej’er jeg ikke har sagt højt, så mange gang jeg har mistet tilliden til mig selv, og så mange gange andre har mistet tilliden til mig og er blevet dybt såret. Der er også, så mange andre der ikke har sagt deres Nej’er højt til mig, og jeg har mistet tilliden mange gange og er blevet dybt såret.

Det er en spændende proces at ændre denne adfærd. For mig er den en proces der har været i gang i mange år nu, en langsom kærligheds-erklæring til både mig selv og det liv jeg er blevet givet og til alle i det.

Første trin for mig var, at begynde at blive opmærksom på alle de gange jeg havde et Nej og ikke sagde det af forskellig grunde. At bringe det kærligt ind i mine meditationer, og kikke nysgerrigt på det. Vælge bevidst at sætte mig i situationer jeg normalt undgik, hvor jeg viste at der højst sandsynligt på et tidspunkt ville komme et Nej i mig. Imens have et nysgerrigt: Gad vide hvorfor jeg ikke kan sige Nej i disse situationer. Det næste var at kikke på alt det som kom op, alle tanker, alle historier – alt der var gemt inden i mig. Nogle gange har jeg skrevet tankerne ned, har oversat dem til følelser og behov, har set de historier jeg laver i mit sind og holder fast i.

Det sværeste var nok at tage hjem, at jeg faktisk ikke var et ”godt” menneske i min handlinger, når jeg ikke sagde Nej. At de usynlige regninger jeg sendte til andre, når jeg ikke kunne passe på mig selv, faktisk ikke var helt okay.

Mit billede af mig selv krakelerede og det var sundt, og nu når jeg kommer i situationer hvor der kommer et Nej af den ene eller anden grund, så kender jeg prisen både for mig selv og andre hvis jeg siger Ja, når jeg mener Nej. At huske på at jeg faktisk kan skade andre, ved at sig Ja, har vendt det hele for mig…

Ønsker dig mange ærlige Nej’er og Ja’er i dit liv <3

Kærligst Katarina Susanne <3

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *