Tantra massage

Tantra massage og det naturlige liv den åbner op for.

I vores verden har rigtig mange et svært eller anstrengt forhold til deres krop og deres seksualitet, og her kan tantra massagen være en stor gave.

Når vi holder kurser i tantra massage, inviterer vi kroppen ind i et rum hvor den kan møde sig selv og andre uden mål og uden krav. Vi sætter tempoet ned, skaber et rum af kærlighed og respekt, hvor de fleste oplever, at de kommer hjem i dem selv. For nogle kan det være det første rigtige møde de har haft med dem selv, og det er smukt at opleve og være vidne til.

Når vi mødes i tantra massagen, bruger vi vores hænder og kroppe til at give den anden et rum, hvor de kan møde dem selv i kærlighed. Vi giver slip på, at der skal ske noget bestemt, og giver kroppen et rum hvor den kan ånde igen. Når kroppen bliver mødt på denne måde, så opstår der ofte healing, gamle ting der er gemt i kroppen kommer op og giver slip. Når kroppen begynder at slappe af, så kommer vi også i kontakt med det naturlige flow der er i kroppen, og derigennem også med vores sunde seksualitet og alle dens gaver <3

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *