For en stund

Vi er her kun for en stund og så skal vi videre til et andet sted…. Hvad er det vi ønsker at opleve og bidrage med mens vi er her? Hvad ønsker vi at give energi?

 

De sidste par år er mange jeg kender omkring min egen alder og min far enten gået videre til det næste sted eller blevet alvorligt syge med kræft ol., og det har fået mig til at reflekterer over livet… Hvad er det og hvad betyder noget? Jeg føler mig i en slags transit, et sted hvor jeg har tid til at overveje vejen frem i livet. Det liv jeg havde på autopilot føles så langt væk nu og jeg føler det som om jeg sidder i en lufthavn og skal beslutte hvilket fly der skal være det næste jeg skal gå ombord på. Næsten alle ”fly” har været på jorden det sidste år, og den kollektive pause vi har været tvunget ind i, har været en stor udfordring og en gave, i at være i nuet – i at stoppe op og vælge.

 

Nu går det hele lige så stille i gang igen, og der er flere og flere ”fly” i luften og jeg begynder at mærke en impuls til at tage et ”fly” til en helt ny destination. Hvilken og hvornår ved jeg ikke endnu. Jeg bliver siddende i transit lidt endnu og reflekterer og sorterer hvad jeg ønsker at tage med videre og hvad der skal blive. Øver mig i farvel og goddag til det nye.

 

Livet er spændende og roligt på samme tid <3

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *