Vi laver alle fortællinger hele tiden, om os selv og om andre – og vi tror på disse fortællinger og de påvirker vores liv. Nogle fortællinger skaber liv, andre skaber krig, kaos og afstand. Det som ofte ses er, at vi holder fast i vores fortællinger med næb og klør, også når det skaber afstand til andre mennesker. Nogle fortællinger giver os endda i vores eget sind lov til at lave handlinger der skader andre. Et stærkt eksempel er abortmodstandere i USA der slår abortlæger ihjel, og de fleste krige i verden. Der bliver vores historie til blind tro på det vi tror på, og skaber fjendebilleder der giver os ret til at forsvarer vores historier.
Det var spændende at fordybe mig i ikke-voldelig kommunikation igennem mange år – især sammen med Marshall B. Rosenberg. Han rejste rund i verden og var en form for ”tolk”, der så bag historierne og skabte forbindelse mellem mennesker. Han hørte hvad der var i hjertet bag historierne hos begge parter og fik dem til at høre hinanden. Han fungerede som fredsmægler i mange krigsområder. At møde ham var et mirakel for mig – og han gav mig den største gave jeg har fået, viden om at bag mine og andres historier er der et smukt menneske med et smukt behov, og at hvis jeg fokuserer der, så kan vi sammen skabe forbindelse og en smuk verden. Kunsten er at se når jeg bliver grebet af fortællinger der lukker ned….
I denne corona tid vi lever i, er de fleste stressede og mere eller mindre ude af dem selv. Der mange forskellige fortællinger der skaber afstand, og det er både spændende og meget skræmmende at observerer. At se hvad der sker, når vi tror på vores fortællinger og ikke længere kan se det menneske vi står over for. Når vi rammes i vores frygt og måske også afmagt. Vi ser en fjende og vi pålægger dem motiver de måske slet ikke har, fordi de har en anden holdning end os. Vi kan ikke se, at de gør deres bedste for at navigerer i dette kaos vi alle er en del af, og mange føler sig truet af dem der har en anden holdning end dem.
Jeg er ofte blevet ramt det sidste år og har måtte bruge meget energi på at finde ind til hjertet igen. Jeg har måtte se ind bag den vrede jeg er blevet mødt med rigtig mange gange, og den vrede der vækkes i mig. Det er ikke altid lykkes i første omgang, og jeg har måtte bruge meget energi på, at se hvilken historie er det jeg har lavet, og gøre mit bedste for at åbne op igen. Når jeg føler mig presset som nu, så er det sværere end normalt.
Det er som om, at vi er stoppet med at lytte til hinanden, vi råber alle i munden på hinanden for at få de andre til at lytte og ændre sig så vi kan få vores igennem – og vi leder efter dem der råber det samme som os og samles i grupper der skaber afstand til ”de andre”. Men ingen lytter – alle råber, så der er ingen til at høre os…
Måske det er på tide at vi alle begynder at lytte og så selvom det de andre siger ikke resonerer med os. Lytte ind til hjertet bag, behovet bag og finde frem til vores medfølelse for den frygt de fleste andre også er ramt af. Både at finde medfølelse for dem der er bange for at blive syge, og dem der er bange for at deres frihed tages fra dem – og dem der bange for noget helt andet og dem der ikke er bange. Måske hvis vi alle starter med at lytte – måske vi så kan finde veje frem hvor der er plads til alle? Det tror jeg at vi kan, det kræver blot at vi starter med at lytte med hjertet, prøver at lytte ind bag frygten, og genkender den hos hinanden. Den første vi skal lytte ind til er os selv, vi skal finde ind bag historierne og mærke vores hjerte, og så tale derfra, så er der større chance for at blive hørt….
Jeg ønsker at kunne høre dig, og at du vil høre mig <3
De bedste ønsker til jer alle, må vi alle finde en vej ind til hjertet og empatien med hinanden og må vi hjælpe hinanden med at oversætte de historier der skaber afstand <3
I kærlighed Susanne Katarina <3
Be First to Comment