At sige JA til det som er

Jeg har en praksis jeg ofte gør som virkelig hjælper mig. Den er inspireret af en vis ældre kvinde jeg har fået behandling hos de sidste år. Før jeg kom til hende ønskede jeg, at få bugt med alt det som ikke virkede i mit liv, alt det som gjorde mig utilpas og ulykkelig. Jeg ville udvikle mig, jeg ville vågne, jeg ville så meget. Så mødte jeg Lene på min vej, en vis meget levende kvinde på over 70 år – fysisk hun arbejder med healing og kraniosekral terapi. Jeg bakkede ind i en halvmur og slog mig rigtig meget, især min nakke, og en af vores kursister gav mig et visitkort, og kikkede mig dybt i øjnene og sagde, at jeg skulle besøge magiske Lene.

 

Jeg tog derop og har ikke et sekund fortrudt den beslutning, for hun er virkelig magisk for mig. Før jeg besøgte hende der pressede jeg mig selv, troede jeg skulle presse på, gøre noget. Gik til mennesker der hjalp mig med at presse på for udvikling og for at få ting op, tog en hel masse transformerende workshops, nu vildere nu bedre. Hun gjorde det modsatte – intet pres, kun accept af det som er. Første gang jeg var der, sagde hun: ”Nu bliver du vred og irriteret på mig, for jeg stopper nu, din krop siger den har fået nok for i dag”. Jeg forstod slet ikke hvorfor hun ikke bare kørte på som jeg var vant til, men måtte acceptere at hun stoppede. Jeg sov et døgn da jeg kom hjem, helt væk, og tog op til hende flere gange om ugen de første par uger, og hver gang guidede hendes hænder mig et lille bitte skridt tilbage til mig selv. Og efter et stykke tid, så forstod jeg gaven i at tage bittesmå skridt, i et tempo hele mig kunne følge med i. Der var ingen kæmpe forløsning og tilbage fald, som jeg plejede at opleve, bare små skridt fremad, og små skridt ind i mig selv.

 

Jeg mødte sider i mig selv, som jeg havde flygtet fra i årevis, og i hendes hænder turde jeg overgive mig, turde mærke det hele. Jeg turde sige JA på indåndingen og TAK på udåndingen – som er blevet en meditations praksis for mig. Og for hver gang opdagede jeg mere og mere af mig selv, både traumer, gammel sorg, frustration, vrede, fordomme mod mig selv og andre. Jeg opdagede også alt det smukke i mig, alt det som jeg gør af godt i verden, alle de skønne følelser der også findes.

 

Jeg kommer ikke så ofte hos Lene mere, hendes energi er blevet en del af mig. Engang imellem har jeg brug for at ligge på hendes briks og mærke hendes hænder og støtte, og bruge den tryghed til at dykke en tand dybere ind i min væren og mit væsen. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg fandt sådan en rejseguide på min vej, og alt hvad hun har inspireret mig med er blevet en del af det vi laver og vores indfaldsvinkel i det tantrisk arbejde vi laver <3

 

Lene har været en fantastisk rejseguide for mig i mit liv, og jeg fik lyst til at dele hende med jer <3 Jeg har haft andre fantastiske rejseguider og jeg ved at der vil komme mange flere som jeg glæder mig til at møde <3 Nogle gange så er det som man tror er noget forfærdeligt noget, en dør ind til noget fantastisk 😀

 

Har du haft rejes guider i dit liv, som har inspireret dig til et bedre liv? Vil elske at høre om det <3

 

Ønsker jer en fortsat varm fredag 😉

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.