Sidder her formiddagen efter afslutningen på vores sommeruge, og reflekterer over livet. Min krop og mit hjerte er fuldt med varme, dyb taknemmelighed og energi <3 Sindet er fyldt med ro og energi på samme tid. Jeg er så dybt rørt over at have tilbragt 5 dage i så meget tryghed og kærlighed <3
Reflekterer på hvor forskellig denne sommer er fra min sommer for 17 år siden. Husker min rystende hænder da jeg ringende til seminariet og min sagsbehandler fra en bil halvvejs gennem Sverige. Jeg skulle fortælle dem at jeg ikke kom til eksamen den dag, da jeg var på flugt fra en kæreste og på vej til at gemme mig et trygt sted. Min verden var rystet, jeg var så bange og den dag viste jeg ikke at det ville tage mig mange år, at føle mig bare lidt tryg i verden igen.
Mange gange i månederne efter ønskede jeg bare at nogen ville slukke for mig og at jeg ville få fred, angst og panik fyldte det meste af døgnet og jeg var fuldstændig ude af stand til at være alene bare kort tid af gangen. Jeg var så bange at det tog al livet fra mig og jeg var som en levende død uden håb, fremtid og uden følelsen af tryghed. Hvert minut var en kamp for overlevelse og en kamp for at finde ro i sindet. Min verden gik en vejrtrækning frem i tiden og ikke længere. Jeg fik stor træning i at være i nuet, og al min meditations og bevidstheds træning stod sin prøve de næste 2 år.
Jeg er glad for at jeg ikke gav op på livet, at jeg blev ved med at trække vejret, overgav mig og gav slip. Jeg er taknemmelig for at livet førte mig en vej gennem livet, hvor meget i mig er blevet healet og tilliden til mennesker lige så langsomt er blevet genoprettet. Jeg er taknemmelig for at mit sind havde en kerne af sundhed som jeg kunne søge tilflugt i og at min tro var stærk. Jeg er dybt taknemmelig for at jeg mødte Jørgen for 13 år siden og den tryghed og kærlighed jeg har fundet sammen med ham har gjort at jeg lige så langsom har kunnet rejse mig op igen – at livet nu er en stor gave fyldt med varme, tryghed og kærlighed <3
De sidste år er store for mig – år hvor vi har taget landet rundt og har delt ud af den frekvens af accept, bevidsthed og kærlighed vi har sammen – den frekvens der har healet mig <3 og som healer rigtig mange andre. Det er sådan en stor gave, at kunne bringe det videre til andre, det giver så dyb mening for mig <3
Jeg vil takke alle jer der er kommet til vores events, for jeres tid og jeres tillid – og for jeres gave til mig. Jeres gave har været at vise mig og mit nervesystem at der findes så meget kærlighed og tryghed i verden. At guide jer og se det som sker i rummet, har lige så stille bygget mig op igen. Det har gjort min verden større end bare Jørgen og mig <3 Og en uge som denne sommeruge fylder mig med så meget glæde, varme og en eksplosion i hjertet af FUCK HVOR ER LIVET MAGISK <3
Jeg glæder mig til resten af livet <3
Be First to Comment